Koret ØreVOX søger korleder - genopslag

Vi er et modent, rutineret, firstemmigt amatørkor med 32 medlemmer, som lægger vægt på godt socialt samvær.


Vores repertoire spænder fra klassisk til enkelte jazzsange, viser, pop og musicals.


Vi har altid holdt til på Nørrebro. Vi øver nu på musikplejehjemmet Sølund, Ryesgade 20A, mod til gengæld at give små koncerter for beboerne ca. en gang om måneden.

image

Øvetid er mandage kl. 18:30 til 21:00. Desuden har vi to korlørdage om året. Der er ca. 4 offentlige koncerter om året.


Vi lægger vægt på grundig og varieret opvarmning, samklang, at styrke vores musikalske udtryk, og have det sjovt.


Vi forventer, at du har relevant uddannelse og erfaring med korledelse samt er en entusiastisk og motiverende person, gerne med en vis portion humor, som kan styre og inspirere en flok meget forskellige individer.


Hjemmeside: oerevox.dk

Korlederen aflønnes gennem MUA til sædvanlig tarif suppleret op til DMF's overenskomst, 3 lektioner pr øveaften, 410,37 kr./lektion, reguleres årligt. Forventeligt 120 lektioner om året.

Løn pr. koraften = 1.231,11 kr.


Koncerter aflønnes direkte af ØreVOX med 1.500 kr. pr. koncert + 2 lektioner á 410,37 kr. = 2.320,74 kr.


Koret er medlem af Kor72.


Vi har nydt godt af, at korlederen (mod betaling 3.000 kr.) laver øvefiler til koret. Se eksempler på: https://rasmushollerup.dk/luci_care_luci_belle.php

https://rasmushollerup.dk/zum_sanctus.php https://rasmushollerup.dk/vaaren.php


Noget tilsvarende er et stort ønske men ikke et krav.

Ansøgningsfrist fredag 1. maj 2020. Bestyrelsen vil gennemgå ansøgninger den 4. maj. Optagelsesprøve (audition) efter aftale.

Efter ansættelse er første korprøve 17. august 2020.

Af hensyn til duftoverfølsomme i koret undgår vi markante duftstoffer.


Kontakt gerne vores nuværende korleder, Rasmus, på mail for svar på spørgsmål: rasmushollerup@gmail.com


Send din ansøgning til Dorrit Simonsen: dosim59@gmail.com